Hvem er vi?

Derfor skal du vælge os.

Vi tager ansvar for jeres netværk

Når vi leverer netværksløsninger til vores kunder, tager vi udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og ønsker. Vi ved, at ingen forretning kræver det samme – og det har vi et særligt blik for i udformningen af hvert enkelt netværkssystem. Hos Netspecialisten tager vi jeres netværk personligt. Det betyder, at vi bestræber os på at levere ydelser af allerhøjeste kvalitet. Uanset om I eftersøger en engangsydelse eller har en fast aftale, går vi i detaljen hver gang. Vi tænker gerne utraditionelt og laver alternative løsninger, der følger med teknologien. Ønsker du en kritisk, jordnær og serviceorienteret samarbejdspartner til din virksomheds netværk, står vi klar til at hjælpe.

Erfarne netværksteknikere

Hos Netspecialisten har vi kompetente teknikere, der er beredte på at rykke ud, hvis det brænder. Hver enkelt af vores netværksteknikere har mange års erfaring på tværs af hundredvis af forskellige SMB- og Enterprise-virksomheder og tilhørende datacentre. For dem er ingen udfordring for stor, og de slukker gerne branden med et beroligende smil. Ligegyldigt hvilket udstyr I bruger, kan vores netværksteknikere hjælpe med at løse problemet. Vi har et solidt fundament og en bred erfaringsramme. Af den grund kan vi hurtigt se ud over den benyttede brugerflade og skabe løsninger, der giver værdi for jer og jeres virksomhed.

Holdbart udstyr efter dine ønsker

For os er det ligegyldigt, hvad der står på etiketten af det udstyr, vi benytter. Vi er ikke gift med vores leverandører. Derfor har vi ikke nogen stærke præferencer til det udstyr, der benyttes. Foretrækker I et bestemt mærke, kan vi hurtigt og effektivt udføre fejlsøgning eller optimere jeres system uden problemer. Vi vælger udstyr til netværksløsninger ud fra vores erfaringer og de krav, I har som virksomhed – og vi tager altid jeres virksomheds størrelse og økonomi i betragtning.

Stabilitet i første række

Vores mission er at levere robuste løsninger, der bare virker.

Konsulentydelser

Hvad end i har brug for nyt udstyr eller tilpasning af eksisterende løsninger – så har vi konsulenten til at løse opgaven.

Driftydelser

Vi skræddersyer en løsning til jeres virksomhed, så I sikres bedst mulige oppetid og performance.

Sparring

Vi kan bidrage med sparring til projekter og implementeringer på tværs af hele IT-infrastrukturen.

Hos os er du i fokus

Vi har det godt, når vores kunder har det godt. Af denne årsag gør vi en stor indsats for at skabe en god dialog med vores kunder. Vi tager højde for jeres ønsker og behov, så I får den bedste og mest passende netværksløsning til jeres virksomhed. Vores store erfaring inden for feltet gør, at vi med sikkerhed kan sige, at ingen virksomhed er ens – hvorfor vi altid tilpasser vores ydelser til jeres virksomhed. Vi tror på, at glade kunder giver glade medarbejdere og omvendt. Ønsker du at være en del af vores målsætning, kan du kontakte os uforpligtende allerede i dag. Sammen finder vi den helt rette løsning til dig!

Ønsker du at høre mere om hvad vi kan?

Kontakt os i dag for at booke et gratis og helt uforpligtende møder med en af vores konsulenter. Lad os fortælle dig mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed til den helt rette løsning ift. netværk og IT-sikkerhed.